Min wingman Tim og jeg har gang i et projekt. Det er et af den slags projekter som kun kan opstå blandt drenge og mænd (påstår jeg), og som altid balancerer på en knivsæg mellem at være en virkelig god idé, og at være en virkelig tosset og dum idé. Projektet hedder "Summer of George", og jeg vil forsøge at rapportere mere eller mindre direkte fra projektet henover de næste uger.
Kort fortalt er "Summer of George" den sommer du husker tilbage på, som "en rigtig god sommer". Forleden på den nye tagterrasse diskuterede vi, hvorledes man bedømmer om en sommer har været rigtig god, og jeg kunne berette om mine forældres definition, som kort fortalt går ud på, at der er et vist kvantum "gode sommeraftener" hvor man "kan sidde ude til klokken ti". Det gjorde vi så forleden, så der er allerede en sommeraften under bæltet. Men en sommer har også andre kvalitetskriterier, som alle tages i betragtning i projektet "Summer of George".
Titlen er taget fra det 156. afsnit af Seinfeld, hvor George opdager, at han har en større sum penge til gode hos NY Yankees, og derfor tager hele sommeren fri. Den skal dedikeres udelukkende til ham selv, og det skal blive den bedste sommer EVER! Det er så det vi vil prøve nu.
Nu tager Tim og jeg jo ikke på decideret sommerferie, jeg holder kun ferie når jeg har fri fra arbejde, og vi har sandt for dyden ingen penge til gode NOGEN steder, så vi har modificeret begrebet en anelse, og er kommet op med vores egne regler for en "Summer of George". Faktisk har vi iblandet de regler som selv samme George opstiller for sig selv, i et af de aller sidste Seinfeld-afsnit, hvor trioen George, Jerry og Elaine finder ud af, at Elaine altid er heldig, George altid uheldig og Jerry altid "Even Steven", altså ham, for hvem alting altid går i nul.George beslutter sig for at knække kurven, og begynder fra da af, med stort held, at gøre det diametralt modsatte af hvad han ville have gjort i en given situation. Så det gør vi.
Idéen er, at man simpelthen lægger alt hvad man mener man ved og har lært på hylden, og prøver noget andet. Det skulle så gerne resultere i, at man opdager nye territorier og nye muligheder, man ikke vidste man havde. Enhver situation, der præsenterer dig for et valg, analyseres og sættes op imod reglerne for "Summer of George". Har man brug for det, tages en wingman med på råd. Det kan være ting som:
- Skal jeg tage til ringridning i Sønderborg?
- Skal jeg have kødsovs eller rejer på min pizza?
- Skal jeg gå i seng med den her pige på den første date?
- Skal jeg ringe til hende dagen efter?
- Skal jeg tage med min nye kæreste på ferie med hendes venner?
Sat op imod reglerne for "Summer of George", bliver svarene til ovenstående spørgsmål: Ja, rejer, nej, ja og nej (Svaret til sidste spørgsmål er ALTID nej, "Summer of George" eller ej).
Ja, konturerne tegner sig til et, om ikke andet så ihvertfald spændende projekt.
Nåmen, lad os komme igang med det, det handler om. "The Summer of George".
tirsdag den 8. juli 2008
tirsdag den 27. november 2007
Bamsefar
Hvis man skriver "Mogens Camre" på sin mobiltelefon, foreslår ordbogen "Mogens Bamse".
Jeg ved endnu ikke om man skal lægge noget i det...
Jeg ved endnu ikke om man skal lægge noget i det...
onsdag den 24. oktober 2007
Traumatisering 1.0.1
Forleden kom jeg gående gennem Lergravsparken. En mand i slut-trediverne var ved at lære sin lille datter at cykle. Hun sad på en lille lyserød cykel med gigantiske hvide gummi-støttehjul, og var ikke særligt tryg ved situationen.
Jeg begyndte at tænke tilbage på dengang jeg selv skulle lære det, hvordan min far ikke rigtig troede på "støttehjul" og deres funktion som pladderhumanistisk sikkerhedsnet, hvorfor han i stedet skruede et langt kosteskaft fast på bagsmækken af cyklen, hvordan han løb efter mig med skaftet i hænderne mens han råbte "TRÆD TIL, TRÆD TIL, TRÆD TIIIIIIIIIIL!!!" og hvordan han brugte samme skaft til, at trække mig stortudende og hårdt forslået ud af stikkelsbærbusken og sende mig afsted igen.
Jeg nåede lige at høre den unge far forsikre sin datter om, at når der nu var støttehjul på cyklen, kunne der jo ikke ske noget. Hun drejede styret i en uheldig position, og væltede face-down ned på asfalten, med den lille lyserøde cykel ovenpå.
Jeg smilede for mig selv og gik videre.
Jeg begyndte at tænke tilbage på dengang jeg selv skulle lære det, hvordan min far ikke rigtig troede på "støttehjul" og deres funktion som pladderhumanistisk sikkerhedsnet, hvorfor han i stedet skruede et langt kosteskaft fast på bagsmækken af cyklen, hvordan han løb efter mig med skaftet i hænderne mens han råbte "TRÆD TIL, TRÆD TIL, TRÆD TIIIIIIIIIIL!!!" og hvordan han brugte samme skaft til, at trække mig stortudende og hårdt forslået ud af stikkelsbærbusken og sende mig afsted igen.
Jeg nåede lige at høre den unge far forsikre sin datter om, at når der nu var støttehjul på cyklen, kunne der jo ikke ske noget. Hun drejede styret i en uheldig position, og væltede face-down ned på asfalten, med den lille lyserøde cykel ovenpå.
Jeg smilede for mig selv og gik videre.
Abonner på:
Opslag (Atom)